Relesys er en af de aktier, som har leveret mere end de lovede fra IPOen, men har været lidt væk fra søgelyset.
Aktien har endnu et leveret positivt kursafkast. Aktierne blev tegnet i kurs 6,25 ved noteringen, og i skrivende stund handles aktien i kurs 3,9. Bemærk at nuværende kurs ligner et etableret bundniveau. Aktiens handelsaktivitet er dog meget begrænset, hvilket gør top- og bundniveauer mindre valide.
Relesys forventede ved børsnoteringen at nå en ARR på 40-42 mio. kroner i 2022. Relesys realiserede en ARR på 45,2 mio. kroner. For regnskabsåret 2023 forventede Relesys ved børsnoteringen af løfte sin ARR til 55-60 mio. kroner i 2023 for at løfte den til 75-85 mio. kroner i 2024.
Baseret på nuværende guidance forventer Relesys at nå en ARR på 59-64 mio. kroner i 2023. Relesys kom godt fra start i 2023, hvor de i første kvartal løftede sin ARR med 4,2 mio. kroner til 49,4 mio. kroner. Dermed skal Relesys løfte sin ARR mindst ca. 10 mio. kroner for at levere op til nuværende guidance gennem årets sidste tre kvartaler. Baseret på væksten i første kvartal virker det som en forholdsvis realistisk tilgang til guidance, hvor der kan gemme sig en mulighed for en opjustering fra nuværende guidance.
Jeg synes dermed, at Relesys virker som en spændende aktie i nuværende kursniveau. Aktiens primære udfordring er dog den begrænsede handel, hvilket nok er et resultat af, at selskabet ikke har kommunikeret særlig meget, selvom det virker til, at der har været gode forudsætninger for at levere en mere kontinuerlig positiv nyhedsstrøm.
Hvad tænker du om Relesys? Deltag evt. i tråden på Facebook her.
Disclaimer: På nuværende tidspunkt har jeg ikke aktier i Relesys.
No comments! Be the first commenter?