Audientes meddelte i går, at de har indgået en samarbejdsaftale med det svenske apotek Svea apotek, som bliver den første apotekskunde i en række af kommende partnerskaber.

Svea apotek sælger både i flere fysiske butikker og online på cityapoteket.se, og tilbyder desuden levering til hjemmet i Stockholm-området. Denne aftale markerer en vigtig milepæl i Audientes’ strategi om at udvide deres tilstedeværelse på det europæiske marked for høretekniske hjælpemidler som deres Companion hearable.

Salget af Audientes’ Companion er allerede i gang i både Europa og Asien, og der forventes flere nye aftaler i løbet af de kommende måneder, der vil bringe produktet ud til endnu flere markeder.

I denne forbindelse udtaler Audientes’ europæiske Sales & Marketing Director, Stefan Lundström:

Svea apotek gruppen er en interessant og hurtigt voksende aktør, da de både sælger i fysiske butikker, online og tilbyder hjemmelevering til kunder i Stockholm-området. Vi oplever en stor interesse for Companion fra andre apotekskanaler i Norden og resten af Europa og forventer at etablere mange nye samarbejder i løbet af første halvår af 2025.