CS MEDICA kunne fredag efter markedsluk præsentere deres halvårsregnskab for det skæve regnskabsår 2023/24.

CS MEDICA kunne i forbindelse med regnskabet berette, at de har fulgt op på deres stærke udvikling fra første kvartal, og leveret 76.000 enheder til nye og eksisterende kunder gennem andet kvartal. Alt salg var inden for EU, hvor der også er lavet en ny markedslancering i Schweiz, hvilket styrker selskabets tilstedeværelse i DACH-regionen.

Med eksisterende kunder opbygget over de seneste to år, blev det tilbagevendende salg drevet af Italien, Spanien, Sverige, Tyskland og Slovenien. Salget oversteg målsætningen med 18% og nåede 2,45 mio. kroner gennem andet kvartal, hvilket er selskabets bedste resultat i fem kvartaler. Heraf var 82% af salget tilbagevendende, hvilket viser selskabets forbedrede markedsposition gennem partnere og deres salgskanaler. Egne produkter tegnede sig for 86% af salget, hvilket forbedrede cash flow og volumen.

CS MEDICA har i alt solgt for 4,13 mio. kroner gennem første halvår af regnskabsåret, mens der er opbygget en ordrebog på 10,6 mio. kroner ved udgangen af perioden.

CS MEDICA havde ved udgangen af perioden en negativ kontantbeholdning på 2,04 mio. kroner, som efterfølgende er reduceret til 1,2 mio. kroner i overensstemmelse med kreditgrænsen i Danske Bank. For at styrke CS MEDICAs likviditet er selskabets fokus på forudbetalinger, kortsigtet salg og aftalen med Svea. Samtidig fortsætter selskabet med at udforske forskellige muligheder for finansieringsoverførsel i samarbejde med dets investor, RongShi. Grundet forsinkelser og selskabets nuværende going concern er selskabet ikke længere udelukkende afhængige af denne finansiering. Selskaber ser dermed, at finansieringen fra RongShi har et langsigtet potentiale, og undersøger derfor intenst alternative finansieringsløsninger for at sikre finansiel stabilitet på kortere sigt.