CS MEDICA har i dag meddelt, at de øger deres tilstedeværelse i det østeuropæiske marked gennem et nyt partnerskab med Deutsch-Pharm.

Aftalen er indgået gennem CS MEDICAs datterselskab, CANNORDIC, og omhandler et white-label-partnerskab med Deutsch-Pharm, som er en førende farmaceutisk distributør i Ukraine, der bliver det primære marked for aftalen. Aftalen er betinget af en vellykket produktregistrering hos de ukrainske sundhedsmyndigheder, og indebærer en 100 % forudbetaling fra Deutsch-Pharm ved godkendelse af registreringen, som forventes inden for 1-2 måneder. Ukraine er et svært marked at pushe og forudsige, hvorfor CS MEDICA har valgt at give Deutch-Pharm eksklusivitet, og støtte i deres ønskede lancering af eget mærke.

Aftalen omfatter i første omgang en kombination af de to hudtilsigtede produkter, bestående af Psoriasis Gel og Skin Relief Lotion, som tilbyder en omfattende behandlingsløsning. Gelen er allerede i overensstemmelse med EU’s medicinsk udstyr-forordning (MDR), hvilket sikrer sikkerhed og effektivitet, mens den kosmetisk regulerede hudlotion supplerer behandlingen perfekt ifølge CS MEDICA.

I denne forbindelse udtalte CS MEDICAs administrerende direktør, Lone Henriksen:

Deutsch-Pharm besøgte os på CPHI i oktober, og vi er glade for at have en aftale på plads, hvor vi kan styrke vores tilstedeværelse på det østeuropæiske marked og især vise vores engagement i at støtte vores kunder som forbrugere under udfordrende forhold. Selvom vi har en treårig prognose, er vores umiddelbare fokus på en hurtig lancering af de første 20.000 enheder ved at udnytte styrken af vores MDR-kompatible hudplejeløsning til at fremskynde den lokale registrering og produktets tilgængelighed.