Redeye har i dag indledt dækning af Penneo, hvor de ud fra deres analyse vurderer en potentiel upside på omkring 30% til kurs 53.

I analysen sættes der blandt andet fokus på Penneos SaaS-tal, hvor Redeye beskriver Penneo som en af de mest attraktive vækstprofiler i den nordiske SaaS-sektor. Penneo dominerer på det danske marked, hvor 17 ud af de 20 største revisorselskaber er kunder hos Penneo. Samtid er ca. 2 ud af 3 årsrapporter signeret gennem Penneo.

Penneo har også en god fod inde på andre geografiske markeder, herunder Sverige, Norge, Finland og Belgien. Siden Danmark er et af de mest digitaliserede lande i Europa, mener Redeye, at et produkt som dominerer på det danske marked, også har gode muligheder på nye markeder.

For et selskab som Penneo, er ARR et vigtigt nøgletal. Selskabet havde en ARR-vækst på 48% i 2020, og efter en nylig opjusteret guidance for 2021, venter de nu en vækst i år på 51%-62%. Redeye mener, at de sandsynligvis fortsætter denne vækst, og forventer at det løbende vil tiltrække yderligere opmærksomhed fra investorerne.

Find analysen fra Redeye her.