Scandion Oncology har her til morgen offentliggjort regnskab for første kvartal af 2021. Selskabet har i årets første kvartal haft flere højdepunkter.

I januar meddelte Scandion Oncology, at de ville skifte børs fra Spotlight Stock Market til First North børsen i Sverige. Derfor handles aktien i dag på First North Growth Market Sweden.

Kort tid efter meddelte selskabet, at de havde afsluttet en fase med CORIST-studiet, som gav grønt lys fra Data Safety Monitoring til at fortsætte den næste behandlingsgruppe.

I april kunne Scandion Oncology præsentere Dr. Richard L. Schilsky som medlem af selskabets kliniske advisory board. Dr. Schilsky er tidligere CMO og VP for American Society of Clinical Oncology, og har ligeledes været mange år hos University of Chicago.

Selskabets CEO, Bo Rode Hansen udtaler ifm. dagens regnskab:

Der er tryk på udviklingen hos Scandion Oncology. I første kvartal 2021 kunne vi både offentliggøre kliniske fremskridt og en styrkelse af organisationen, således at vi er klar til de kommende og meget vigtige milestones i 2021 – først data fra del 1 af fase II CORIST-studiet (Q2 2021) efterfulgt af data fra PANTAX Ib-studiet (Q3-Q4 2021). 2021 er og bliver et helt utroligt spændende år.