Scandinavian Medical Solutions kan i dag offentliggøre salget af en Siemens MRI-scanner fra 2019.
Den solgte scanner er solgt til en mangeårig samarbejdspartner, som står for scannernes videre transport og endelige installation på et hospital i det nordlige Østeuropa. Scanneren, der kun har været i drift i ganske få år, er i fremragende stand. Salget udgør et større beløb end 2 mio. kroner, og er derfor offentliggjort i henhold til selskabets kommunikationspolitik. Salget er i intervallet 2,0-3,5 mio. kroner.
Scandinavian Medical Solutions har nu offentliggjort ordrer for i alt 79,5-128 mio. kroner i indeværende regnskabsår. Indeværende måned er den sidste måned i regnskabsåret, idet selskabets regnskabsår løber fra starten af oktober til slutningen af september.
Patrick Remon Gammelholm, Commercial Director hos SMS, udtaler i forbindelse med salget:
Vi er stolte af at kunne styrke sundhedsinfrastrukturen i det nordlige Østeuropa med en højteknologisk scanner med kun få år på bagen, som leverer avanceret teknologi til en brøkdel af prisen. Dette sikrer, at hospitalet er sikret forbedret diagnostisk kapacitet i mange år fremover.
No comments! Be the first commenter?