2cureX er i dag vært for en præsentation – et strategisk Deep-dive, hvor der er mulighed for at blive klogere på selskabets forventede udvikling, og det marked, som de arbejder i. Forud for eventet har 2cureX givet en opdatering på de mest centrale områder for selskabet, herunder deres operationelle og finansielle forventninger til 2023.
I 2023 vil 2cureX fortsætte med at ekspandere gennem distributionsaftaler og en øget brug af testene på hospitalerne. Geografisk er hovedfokusset på Europa, hvor 2cureX fortsat har mulighed for at positionere sig på nogle vigtige markeder, samt udviklingen af yderligere IndiTreat produkter, der fokuserer på de tidligere stadier af sygdommen. I samme ombæring præsenterer 2cureX en række Key Performance Indicators, der kan ses på billedet nedenfor. Fælles for aktiviteterne er at øge brugen af Functional Sensitivity Testing, hvor 2cureX ønsker at kapitalisere på væksten i dette markedssegment.
2cureX har i 2022 haft et stort fokus på at etablere distributionsaftaler med et mål om en tilstedeværelse i 20 lande ved årets afslutning. Indtil videre har selskabet distributionsaftaler i 17 lande, og bekræfter målsætningen om de 20 lande inden årets udgang. De har dog revideret antallet af hospitaler, hvor den oprindelige plan var 30 ved udgangen af året. Dette er nu revideret til 20, hvoraf de 15 er opnået. 2cureX er i dialog med yderligere 39 hospitaler, hvorfor de fortsat er optimistiske. Ibrugtagningen tager dog længere tid grundet procestiden hos hospitalerne, der selvfølgelig skal sikre, at nye produkter lever op til alle standarder.
Du kan læse mere om gårsdagens status på 2022 samt forventninger til 2023 her.
No comments! Be the first commenter?