Movinn lancerede i 2022 i Sverige, og arbejder fortsat løbende på at udvide til nye markeder med potentiale.
Den første lancering i Sverige var i Malmø og Lund, hvor selskabet opnåede break-even i juni på det svenske marked målt på EBITDA. I tredje kvartal 2023 har Movinn lavet en mindre lancering i Ludvika. Målet er at udvide den eksisterende portefølje løbende, mens de indtræder på markedet. Selskabet har dog også et skarpt øje på udviklingen i efterspørgslen i Sverige, hvor flere makroøkonomiske omstændigheder påvirker den svenske økonomi. Movinn har defineret et mål om at lancere i Stockholm i 2024 og Gøteborg i 2024 eller 2025.
Foruden Sverige er Tyskland også et marked, som Movinn retter fokus imod. Her er det primære fokus på at kunne lancere i Berlin og Hamborg. Lanceringen i Tyskland kan dog ikke forventes at komme i 2023, men målet er at lancere i Hamborg i 2024, hvorefter lanceringen i Berlin forventes i 2024 eller 2025, som fremgår af billedet.
Det seneste projekt, som Movinn har præsenteret, er et 94 enheders lejemål i København på samlet 4.700 kvadratmeter. Visionen med dette projekt er at skabe et sted, hvor beboere og gæster kan kombinere sundhed, wellness, hverdagen og arbejde under det samme tag. Movinn forventes at overtage lejlighederne sidst i 2025 eller først i 2026, når de står færdigbygget af AG Gruppen.
For fremtidige projekter ser Movinn efter lignende konceptuelle projekter, hvor selskabet kan overtage et større antal lejemål i den samme bygning. Movinn har dog de langsigtede ambitioner i højsædet, og er derfor villige til at vente på, at de helt rigtige muligheder opstår. Ved at overtage projekter i denne størrelse på den rette lokation gør, at Movinn sikrer sig en stor nok brugerbase til, at selskabet ikke skal jagte break-even punkter og trække unødigt på deres egenkapital med en negativ pengestrøm fra nye projekter, men kan levere en profitabel drift fra start.
For projektet i København forventes det i 2023-priser at bidrage med 20-22 mio. kroner i omsætning og et EBITDA-resultat på 3-5 mio. kroner.
No comments! Be the first commenter?