Scandinavian Medical Solutions starter den nye måned som de sluttede sidste måned, nemlig med offentliggørelsen af endnu et millionsalg.
Scandinavian Medical Solutions har sikret salget en brugt GE PET/CT-scanner til en amerikansk flergangskunde. Scanneren, som har været undervejs i flere uger, er netop blevet leveret. Salget udgør et beløb større end 2 mio. kroner, og offentliggøres derfor i henhold til selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger inden for intervallet 2-3,5 mio. kroner.
Scandinavian Medical Solutions offentliggjorde i januar fire ordrer, der havde en samlet værdi på 9,5-15,5 mio. kroner. Efter dagens ordre har Scandinavian Medical Solutions offentliggjort ordrer for 11,5-19 mio. kroner i det nye kalenderår, mens det for hele indeværende regnskabsår har offentliggjort ordrer for i alt 29,5-43 mio. kroner. Regnskabsåret løber fra oktober 2023 til og med september 2024.
No comments! Be the first commenter?