GreenMobility meddeler i dag, at selskabet igen i februar 2024 satte ny rekord i antallet af ture i København, som ramte næsten 74.000 ture.
GreenMobility har således overgået den rekord, som blev sat i måneden forinden med 63.000 ture i København i januar 2024. Rekorden er dermed overgået trods februar havde to færre dage end januar 2024. I februar 2024 har der samtidig været en stigning på 55% i antallet af nye kunder i København sammenlignet med februar 2023. GreenMobility annoncerede i slutningen af sidste år en strategisk opdatering, som indebar en målsætning om at øge bilflåden i København til mere end 1.000 el-biler i løbet af første kvartal 2024.
CEO hos GreenMobility, Kasper Gjedsted udtaler i forbindelse med den nye rekord i antallet af ture i København:
Vores seneste tal for ture og nye kunder i København understreger effekten af vores strategiske fokus på at styrke vores position i København. Vi er meget tilfredse med den flotte vækst og den store interesse fra vores københavnske kunder, hvilket viser, at delebilskonceptet for alvor er ved at vinde indpas i hovedstaden.
No comments! Be the first commenter?