Trophy Games har i dag gennemført et strategisk opkøb af porteføljen af mobilspil fra Tivola Games for 700.000 euro svarende til ca. 5,2 mio. kroner.
Købet er sket kontant, hvorfor der ikke udstedes nye aktier i forbindelse med opkøbet. Den opkøbte portefølje inkluderer mere end 20 titler inden for kategorien ”soft management/simulation” med fokus på temaer som heste, katte og hunde. Trophy Games ønsker gennem opkøbet at opsøge nye forretningsmuligheder for spillene for at optimere performance og øge værdien for aktionærerne.
Porteføljen fra Tivola Games får Trophy Games til at opjustere forventningerne til omsætningen med 3 mio. kroner, EBITDA med 2 mio. kroner og EBT med 1 mio. kroner. Trophy Games forventer derfor nu at nå en omsætning på 66-74 mio. kroner fra tidligere 63-71 mio. kroner, et EBITDA på 16-20 mio. kroner fra tidligere 14-18 mio. kroner samt et EBT på 6-9 mio. kroner fra tidligere 5-8 mio. kroner. Dermed vil spillene forventeligt allerede i første regnskabsår bidrage positivt til bundlinjen.
Trophy Games offentliggjorde i april en kvartalsrapport for første kvartal 2024, hvor selskabet løftede omsætningen til 19,9 mio. kroner svarende til en fremgang på 77% ift. samme periode sidste år. Målt på EBITDA udgjorde resultatet 4,9 mio. kroner svarende til en vækst på 160% ift. samme periode sidste år.
No comments! Be the first commenter?