FOM Technologies offentliggjorde i går efter markedsluk selskabets halvårsrapport for første halvår 2024, der understregede den afmattende efterspørgsel på udstyr til solcelle forskning, som selskabet kommunikerede tidligere i august.
FOM Technologies har oplevet en lavere aktivitet og indtjening i første halvår 2024 sammenlignet med samme periode for rekordåret 2023. Den samlede omsætning udgjorde 22,1 mio. kroner mod 37,4 mio. kroner i samme periode sidste år svarende til en tilbagegang på 41%. Driftsresultatet målt på EBITDA udgjorde -8,4 mio. kroner mod -0,6 mio. kroner i samme periode sidste år.
Tidligere i august justerede selskabet sine forventninger til helåret, som blev fastholdt i forbindelse med gårsdagens regnskab. Derfor forventer FOM Technologies at nå en omsætning på 45-60 mio. kroner fra tidligere 65-80 mio. kroner samt et EBITDA på -15 til -5 mio. kroner fra tidligere -8 til -2 mio. kroner.
FOM Technologies havde ved udgangen af første halvår 2024 en likvid beholdning på 38,6 mio. kroner, og står derfor fortsat i en solid finansiel position til at eksekvere på sine langsigtede vækstambitioner. CEO i FOM Technologies Michael Stadi er ærgerlig over den lavere aktivitet for 2024 i forhold til rekordåret 2023, men er fortrøstningsfuld på selskabets vegne, i relation til fornyet vækst for 2025 og fremover. Direktøren udtaler:
For første gang siden 2017 oplever vi modvind, hvor specielt solcelle teknologien er udfordret globalt. Vi fortsætter vores strategiske tiltag og er fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden.
No comments! Be the first commenter?