Wirtek har i dag annonceret en ny aftale på udvikling af en mobil applikation til en kunde i Østrig. Løsningen vil blive lanceret på flere platforme og forventes at bidrage med en omsætning på ca. 800.000 kroner i 2025.
Denne ordre falder godt i tråd med Wirteks strategi om at udvide sin internationale kundeportefølje i markeder, hvor efterspørgslen efter pålidelige og skalerbare IT-løsninger er støt stigende. Dette blev ligeledes påvist i sidste måned, hvor Wirtek styrkede partnerskabet med en større amerikansk milliard-koncern.
Administrerende direktør hos Wirtek, Michael Aaen udtaler ifm. dagens nye aftale:
Vi er meget stolte over at have vundet denne ordre. At en østrigsk kunde har valgt os som deres udviklingspartner, understreger vores stærke kompetencer inden for softwareudvikling og vores engagement i at levere løsninger af høj kvalitet.
No comments! Be the first commenter?