Scandinavian Medical Solutions har i dag offentliggjort endnu en MRI-leverance til amerikansk flergangskunde. Det er den fjerde offentliggjorte ordre i februar 2025.
Dagens salg af endnu en brugt scanner udgør et større beløb end 2 mio. kroner, og er derfor offentliggjort i henhold til selskabets kommunikationspolitik. Ordren er inden for intervallet 3,5-5,0 mio. kroner, og Scandinavian Medical Solutions har således offentliggjort ordrer for i alt 14-22 mio. kroner alene i februar 2025 og i alt 30-48 mio. kroner i indeværende regnskabsår, der startede i oktober 2024.
Commercial Director i Scandinavian Medical Solutions, Patrick Remon Gammelholm, fortæller:
Vi har et rigtig godt samarbejde med denne kunde, hvor vi kender deres behov ned til mindste detalje. Det gør, at vi kan reagere hurtigt, når vi finder et system, der matcher deres krav. For os handler det ikke bare om at sælge udstyr – det handler om at finde den helt rigtige løsning, der skaber værdi fra dag ét. Denne handel viser netop, hvordan vores fleksibilitet og tætte dialog med kunderne gør en forskel.
No comments! Be the first commenter?