HC Andersen Capital har i dag delt en analyse af Hypefactors, der både giver en god introduktion til aktien samt et forståeligt analytisk perspektiv.
Hypefactors er et SaaS-selskab, som leverer en automatiseret softwareløsning, der hjælper virksomheder med at optimere sin kommunikation og PR. Selskabet har en diversificeret kundeportefølje, der blandt andet indeholder Chr. Hansen, Arriva, Saxo Bank, Torm, Toms og Anti Doping Danmark.
Hvis Chr. Hansen benyttes som eksempel, har de i en årrække været blandt de mest bæredygtige selskaber i verden. I dette sammenhæng er ESG og selskabets rolle i samfundet vigtigt, og gennem Hypefactors kan Chr. Hansen derfor identificere potentielle negative historier, så de kan håndteres hurtigst muligt. Omvendt kan positive historier også identificeres.
Hypefactors er et mindre selskab med et fortsat vækstpotentiale foran sig. I 2020 vækstede omsætningen med 117% til 4,2 mio. kroner, hvor ARR steg 78% til 4,91 mio. kroner. Siden 2017 har Hypefactors haft en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på 138%.
I analysen vurderes selskabet ud fra forskellige parametre, herunder skalerbarhed, teknologisk niveau og markedspotentiale. Overordnet scorer Hypefactors højt i disse parametre, og det eneste område hvor selskabet scorer middel er ved en forholdsvis lav ARR på 4,91 mio. kroner, som er relativt lavt sammenlignet med andre SaaS-virksomheder på First North.
Ud fra en kurs på 6,86 kr. handles aktien til en multiple på 13,3x, hvilket er en smule under medianen på The SaaS Capital Index, som består af mere end 60 børsnoterede SaaS-selskaber i USA. Medianen på The SaaS Capital Index var i udgangen af maj på 14,5x.
No comments! Be the first commenter?