Freetrailer har i dag offentliggjort regnskab for 4. kvartal 20/21. I kvartal steg antallet af udlejninger med 31% ift. samme periode sidste år. Omsætningen er samtidig vækstet 38% i perioden til 16 mio. kroner. For hele året ender omsætningen på 51,9 mio. kroner svarende til en vækst på 27%.
Antallet af udlejninger var 178.830 i kvartalet, hvilket resulterer i 613.260 udlejninger i hele regnskabsåret. Gennem regnskabsåret har Freetrailer fået 529 nye trailere i markedet, så selskabet nu i alt har 2.146 trailere på markedet.
Resultatet før skat for hele regnskabsåret endte på 5,9 mio. kroner mod 1,5 mio. kroner i sidste regnskabsår.
For regnskabsåret 21/22 venter Freetrailer at fortsætte pæne vækstrater. Antallet af trailer forventes at vokse med ca. 750 i 21/22, mens omsætningen forventes at stige med godt 20% til 62-64 mio. kroner. Resultatet før skat forventes at ligge i størrelsesordenen 7-9 mio. kroner.
Ifm. dagens regnskab udtaler selskabets CEO, Philip Filipsen:
Freetrailer har oplevet en fantastisk fremgang på alle områder i det forgangne regnskabsår, og jeg er meget stolt over det resultat vi kan fremlægge. Særligt glæder den flotte fremgang i både antallet af trailer i markedet og i antallet af udlejninger, som er hele fundamentet for vores forretning.
Freetrailer går en utrolig spændende tid i møde, og jeg føler for alvor, at vi nu har fået skabt det rette fundament for ekspansionen af Freetrailers koncept internationalt. Vores økonomiske fundament er bedre end aldrig før, vi formår at tjene penge i vores etablerede markeder, vores organisation arbejder målrettet på at drive Freetrailer fremad, og vi har skabet et godt udgangspunkt for at etablere os på nye markeder sammen med vores mange partnere.
No comments! Be the first commenter?