Freetrailer har i dag meddelt, at de udvider samarbejdet med IKEA med 12 nye afhentningssteder og til en start i alt 42 udlejningsprodukter i Tyskland.
IKEA’s varehuse i Berlin, Essen, Kaarst, Leipzig, Osnabrück, Braunschweig, Wetzlar, Mannheim, Erfurt, Hamborg og Walldorf får i løbet af de næste måneder mulighed for at tilbyde Freetrailers koncept til deres kunder, når varerne skal bringes hjem.
Freetrailer har siden september 2020 haft aktiviteter på det tyske marked via samarbejdet med IKEA i Karlsruhe. I forlængelse af de færre Corona restriktioner, er der nu lavet aftale om yderligere 12 afhentningssteder, hvilket er en god start på for den fortsatte udrulning af Freetrailer konceptet i Tyskland.
Ralf Stoltz, Country Manager i Freetrailer Tyskland glæder sig over den store interesse for Freetrailers selvbetjeningskoncept, og at der er så stor en samarbejdsinteresse fra de mange IKEA-varehuse. Han udtaler:
Det er glædeligt, at så mange IKEA-varehuse allerede nu, har valgt at tage Freetrailer konceptet til sig, og tilbyde vores selvbetjente transport løsninger til deres kunder. Det er en rigtig god start for Freetrailer her i Tyskland, og det lover godt for den fortsatte ekspansion på det tyske marked både i samarbejde med IKEA, men også med andre potentielle samarbejdspartnere.
No comments! Be the first commenter?