Søren Gammelgaard er per dags dato stoppet som CEO for OrderYOYO grundet arbejdsrelateret sygdom. Derfor har bestyrelsen nu igangsat en proces for at udpege en ny CEO for selskabet, der skal lede OrderYOYOs fortsatte stærke vækstrejse.
Indtil en ny CEO er fundet, vil Jesper Johansen agere som midlertidig CEO. Jesper Johansen har været aktiv investor og bestyrelsesformand siden 2016, og kender derfor selskabet rigtig godt. Indtil en ny CEO er fundet, vil han derfor også stoppe midlertidigt som bestyrelsesformand. I denne periode vil Preben Damgaard fungere som bestyrelsesformand.
I perioden hvor Jesper Johansen har været med, har han arbejdet tæt sammen med hele organisationen, og været med til at vækste selskabets ARR fra 5 mio. kroner i 2016 til 105 mio. kroner i H1 2021.
Jesper Johansen har i de sidste 20 år arbejdet med voksende teknologivirksomheder primært i SaaS-sektoren. Han har bl.a. været aktiv investor og bestyrelsesformand i virksomheder som Secunia, Plenti, Mofibo og Libratone.
No comments! Be the first commenter?