OrderYOYO har været igennem et par udfordrende år, hvor deres partnere (restauranter) har været tvangslukkede eller på anden vis påvirket af Covid-19. Dette har gjort sig gældende på det britiske og irlandske marked såvel som det danske.
Som markedet normaliseres, forventer administrerende direktør Jesper Johansen, at OrderYOYO kan konsolidere sig yderligere på eksisterende markeder. Foruden eksisterende markeder, ønsker OrderYOYO i de kommende år også at etablere sig på flere europæiske markeder, som de har været ude at skaffe kapital til.
OrderYOYO forventer at vækste omsætningen samt ARR organisk i det kommende år. Konkret forventer OrderYOYO at nå en omsætning på 120-135 mio. kroner, hvilket svarer til en forventet vækst på 11-25%. Derudover forventes ARR at ende på 140-170 mio. kroner, hvilket svarer til en forventet vækst på 17-42%.
OrderYOYO forventer foruden en tocifret vækst i omsætning og ARR ligeledes at have et positivt driftsresultat. Selskabet forventer at nå et positivt EBITDA på 5-15 mio. kroner. Et positivt driftsresultat er et vigtigt strategisk mål, hvilket i nogle tilfælde kan begrænse omsætningsvæksten. Det sikrer, at OrderYOYO holder en god omkostningsstruktur, og skaber de bedste forudsætninger for en langsigtet bæredygtig vækst.
ARR var ved udgangen af 2021 fordelt på følgende markeder: Storbritannien (59%), Danmark (21%), Irland (19%) og Tyskland (1%)
No comments! Be the first commenter?