Brain+ blev børsnoteret den 7. oktober, og er allerede foran de fremlagte IPO-planer.
Her forventede Brain+, at kunne bringe det første ”Digital Therapeutic” demensprodukt på markedet i 2025 sammen med en eller flere ledende farmaceutiske selskaber.
I december kunne Brain+ præsentere deres første strategiske partnerskab med RoX Health, der er ”Digital venture builder” for Roche. Partnerskabet medførte, at det første produkt ”Cognitive Stimulation Therapy – Therapist Companion” til demensbehandling kan introduceres 2 år før tid. Produktet forventes dermed at komme på det danske og tyske marked allerede næste år.
Det første produkt er målrettet mild og moderat demens, hvor der i Danmark er omtrent 0,1 mio. diagnosticerede patienter. I Tyskland er det omtrent 1,2 mio., mens det i USA er omtrent 5,7 mio. mennesker. Cognitive Stimulation Therapy er guidede sessioner, der faciliterer såkaldt dyb tænkning og sociale interaktioner, der stimulerer kognitiv funktion hos patienten. Sessionerne følger en særlig protokol, som er udviklet i Storbritannien. Denne protokol er senere blevet den anbefalede behandlingsform mod demens af de britiske sundhedsmyndigheder, og er i en ledende position til at blive den globale standard for ikke-medicinsk behandling af demens.
Cognitive Stimulation Therapy – Therapist Companion er det første af 3 Cognitive Stimulation Therapy produkter. Den første version har til formål at assistere terapeuten i gruppesessioner på klinikkerne. Næste version har til formål at assistere terapeuten med at udøve sessioner i hjemmet, og tredje version, at tillade patienterne at udføre sessioner i hjemmet, uden assistance fra en uddannet terapeut.
No comments! Be the first commenter?