Gennem første kvartal af 2022 lukkede Konsolidator fem nye kunder på det svenske marked.
Konsolidator offentliggør regnskab for andet kvartal af 2022 d. 10. august, hvor vi får indblik i selskabets kundetilgang gennem kvartalet. Konsolidator giver dog løbende et udvalgt indblik i tilgangen af kunder, hvor de gennem de seneste par uger har annonceret yderligere to nye kunder på det svenske marked.
Først kunne Konsolidator byde velkommen til Azelio, som er en børsnoteret virksomhed. Azelio er et svensk cleantech-selskab, der arbejder på at finde en optimal måde at lagre vedvarende energikilder på, så de bedre kan udnyttes. Endnu et svensk selskab med fokus på bæredygtighed er blevet annonceret som ny kunde, nemlig Sustainion Group, som er en koncern, der investerer i bæredygtige teknologier. Desuden har Sustainion Group fem datterselskaber, hvorfor selskabet må forventes at være i kernemålgruppen for Konsolidator.
Sverige er et af Konsolidators centrale markeder, hvor de særligt i fjerde kvartal af 2021 så en positiv udvikling. I fjerde kvartal af 2021 lukkede Konsolidator 9 svenske kunder. Udover Azelio og Sustainion Group offentliggjorde Konsolidator desuden Huscompagniet, norden største husbygger, som ny kunde for nogle uger tilbage. Konsolidator har derfor tilføjet et par nye børsnoterede selskaber til kundeporteføljen, der inden da allerede talte noterede virksomheder som NTG, Bootz, Zealand Pharma, DS Norden, H+H og Trifork.
No comments! Be the first commenter?