Wirtek har i dag offentliggjort regnskab for andet kvartal af 2022. I regnskabet fremgår det, at Wirtek har løftet omsætningen til 15,4 mio. kroner i kvartalet, og samtidig fastholder sine forventninger til året.
Med en omsætning på 15,4 mio. kroner i kvartalet, har Wirtek løftet omsætningen med 59% sammenlignet med samme periode sidste år. Omsætningen i første halvår endte således på 31,8 mio. kroner svarende til en vækst på 82%, hvor den organiske omsætningsvækst var på 32%. Wirtek nåede et EBITDA på 4,3 mio. kroner i første halvår svarende til en vækst på 109%. Den internationale omsætning bestod i kvartalet af 50% mod 39% i samme periode sidste år.
Wirtek fastholder sine forventninger, som blev opjusteret tidligere på året. Dermed forventer Wirtek at nå en omsætning på 64-69 mio. kroner og et EBITDA på 8,6-9,6 mio. kroner. Wirteks administrerende direktør, Michael Aaen udtaler ifm. regnskabet:
Vi ser tilbage på endnu et kvartal med stærk vækst – omsætningsfremgangen i Q2 2022 blev på 59% og væksten i driftsresultatet (EBITDA) blev på hele 190%. Fremgangen er positivt påvirket af CoreBuild opkøbet i 2021, men den positive udvikling i Q2 2022 dækker også over en organisk vækst på 27%.
Vi vil fortsætte med at levere på vores vækststrategi og har for nylig underskrevet en omfattende, ikke-bindende aftale (Letter of Intent) om at købe et profitabelt og vækstorienteret softwareselskab. Det forventede opkøb er i tråd med Wirtek’s Accelerate25XL strategi og udbygger Wirteks konsulentydelser samt understøtter den internationale salgsekspansion.
Den solide økonomiske udvikling sikrer, at Wirtek er godt rustet i forhold til den nuværende markedssituation med geopolitiske usikkerhed, manglen på kvalificerede IT-medarbejdere, høj inflation og risikoen for recession i EU og USA. Derfor fastholder vi også vækstforventningerne til 2022.
Michael deltager i et interview hos Infront Direkt klokken 11, hvor han vil kommentere på udviklingen i kvartalet.
No comments! Be the first commenter?