Wirtek begyndte ved kvartalsrapporten for tredje kvartal sidste år at rapportere mere bredt på den geografiske fordeling af selskabets kunder for at give investorerne et bedre indblik i selskabets udvikling.
Da Wirtek i sidste måned offentliggjorde kvartalsrapport for tredje kvartal 2022, fremgik det, at Wirtek i tredje kvartal hentede 50% af sin omsætning fra Danmark, hvoraf den resterende omsætning kom fra Holland (23%), USA (18%) og UK, Tyskland og Rumænien udgjorde af de resterende 9%.
Wirteks danske omsætning voksede dermed fra 46% i tredje kvartal 2021 til 50% i 2022, efter Wirtek har hentet nye kunder på det danske marked og oplevet vækst fra allerede eksisterende danske kunder. I kvartalsrapporten for tredje kvartal 2022 beskriver Wirtek, at de gennem de seneste seks måneder har hentet tre nye kunder, hvoraf to af disse var på det danske marked og en i UK.
Går vi tilbage til Wirteks første kvartal i 2021, hvor Wirtek opgjorde sin geografiske omsætning i dansk omsætning og international omsætning, har Wirtek oplevet pæn international vækst. I første kvartal 2021 udgjorde den internationale omsætning kun 33%, hvorfor den øgede internationale vækst også må tilskrives opkøbet af CoreBuild, da CoreBuild først var en integreret del af Wirtek gennem et helt kvartal i tredje kvartal 2021.
En af de tre nye kunder, som Wirtek bød velkommen i de seks måneder op til kvartalsrapporten, var i energisektoren, som Wirtek har gode erfaringer med. Et godt eksempel er Energinet, som ligeledes er en del af Wirteks kundegruppe, og står for den danske energiinfrastruktur. Det ældste selskab i Wirteks kundeportefølje er RTX, som er noteret på fondsbørsen i København, og har været kunde hos Wirtek siden 2006. Det påviser Wirteks tilgang til sine kunder, som bygger på gode og længerevarende relationer.
No comments! Be the first commenter?