Shape Robotics meddeler her til morgen, at de efter en slutspurt i et historisk travlt år forventer at leve op til selskabets guidance, som er blevet opjusteret fire gange gennem året.
Den danske EdTech afslutter året med flere større ordrer til blandt andet danske kommuner og en separat ordre fra den nye partner i hovedmarkedet Rumænien, Network One Distribution på 11 Steam Labs til lige under 50.000 EUR pr. stk. til levering i 2022. En ny ordre fra partneren i USA, Pitsco Education markerer samtidigt 2022 som det bedste år i det potentielt enorme nordamerikanske marked.
I dagens meddelelse beskriver Shape Robotics, at der i 2022 er styr på omkostningsbasen, er etableret en rentabel drift og at de træder ind i 2023 med forventningen om en trecifret millionomsætning. I løbet af 2022 er der blevet etableret partnerskabsaftaler sværvægtere som Altex, Samsung Electronics, KnowK, NOD og INACO, og Shape Robotics har med disse partnere i ryggen dels lukket store ordrer og sidenhen leveret varen effektivt til kunderne og agilt omfavnet den store efterspørgsel. Shape Robotics forventer nu med den sidste slutspurt at ramme indenfor årets omsætnings-guidance, som på nuværende tidspunkt ligger på 81-93 mio. kroner.
Shape Robotics modtog rene robotordrer på omkring 750.000 kroner fra danske kommuner og fra selskabets partner i USA, Pitsco Education. Pitsco Education ender med at købe for 1.5 mio. kroner i år, mod 0.7 mio. kroner sidste år. NOD placerede i sidste uge en ordre på ca. 1 mio. EUR og har i indeværende uge placeret endnu en ordre på omkring 500.000 EUR svarende til 11 mindre Steam Labs.
Shape Robotics’ CEO, André Fehrn udtaler:
Det har været et travlt år, og vi kan alle være stolte af indsatsen. Med støtten fra vores investorer og partnere vil vores vækstrejse fortsætte de næste år, hvor vi udbygger vores allerede stærke partnerskabsnetværk og indtager nye markeder med nøgleklare løsninger. Som forventet kom der flere større ordrer i de sidste uger af december, og nu har vores teams travlt med at sørge for, at vi får ekspederet alt, inden vi går på velfortjent juleferie. Med de sidste ordreindgange er vi nu helt overbeviste om, at vi rammer det omsætningsinterval, vi har lovet markedet og vores investorer.
No comments! Be the first commenter?