Der er i Folketinget fremsat et beslutningsforslag, der kan få stor betydning for ejerne hos de noterede vækstvirksomheder, men i sidste ende også for os private investorer.
Beslutningsforslaget omhandler at afskaffe lagerbeskatning for iværksættere og investorer, der børsnoterer deres virksomheder og i stedet indføre realisationsbeskatning. Bag forslaget er partierne Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Forslaget bakkes dermed op på tværs af de politiske fløje, der anerkender, at et realisationsprincip vil være gavnligt. Det er særligt Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, som har kæmpet for dette beslutningsforslag, men både Dansk Industri og Dansk Erhverv har også forslaget med i deres iværksætterudspil
Men hvad er egentligt problemet, og hvorfor har vi brug for et realisationsprincip?
I dag bliver ejere, der børsnoterer sin virksomhed, og står med et ejerskab på under 10%, årligt beskattet med 22% af urealiserede gevinster. Dette fungerer altså efter lagerprincippet. Det skræmmer dig måske ikke væk, da det også er det princip, som vi kender fra aktiesparekontoen. Der kan dog hurtigt opstå et stort problem, og et af de bedste seneste eksempler er Penneo.
Oplever aktien pludseligt store stigninger, som tilfældet var med Penneo, kan ejeren med en ejerandel på under 10%, der har sine aktier i sit Holding selskab, hurtigt opleve en millionstor skatteregning. Ejerne i disse virksomheder står ofte i samme økonomiske situation som du og jeg, da de har størstedelen af sin formue opbygget i aktier i deres virksomhed, og dermed ikke har frie midler til at dække en så stor skatteregning. Det vil derfor resultere i, at ejeren må sælge aktier, der særligt kan trykke aktiekursen på de aktier, der oplever begrænset handel. I Penneos tilfælde har det virket som en stor faktor til, at aktien gennem 2022 oplevede et markant fald, hvilket både gik ud over de store ejere og de mindre private investorer.
I sidste ende kan lagerprincippet derfor betyde, at man som ejer sidder og er bange for, at ens aktier stiger i værdi, og faktisk ærgre sig over, at aktien stiger. Det er jo absurd, og kan desuden holde selskaber væk fra at vælge børsvejen.
Det nye forslag
For at aktionærerne og de oprindelige ejere kan være 100% på samme side, og ønske vækst i både forretningen og aktiekursen, er et lagerprincip derfor uheldigt. I det nye beslutningsforslag fremgår det, at Folketinget pålægger regeringen at fremlægge forskellige modeller, der muliggør en afskaffelse af lagerbeskatning for iværksættere og investorer, der børsnoterer deres virksomheder, og i stedet indfører realisationsbeskatning.
Disse modeller skal forelægges Folketingets partier inden udgangen af folketingsåret 2022-23 med henblik på fremsættelse af et lovforslag i folketingsåret 2023-24.
Det er positivt for ejerne, aktionærerne og generelt det danske børsmiljø, hvis der bliver indført realisationsbeskatning. Hvis vi vil kæmpe med Sverige, der er foregangsland ift. aktiekulturen, kræver det nogle grundlæggende forudsætninger for at virksomheder ønsker at lade sig børsnotere. Dette forslag vil være et godt skridt på vejen.
Thomas Black-Petersen, som er administrerende direktør i Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, er glad for det nye beslutningsforslag, og har på nær hånd oplevet, hvordan et lagerprincip kan få konsekvenser for de mindre danske vækstvirksomheder:
Jeg har som direktør for FBV talt med adskillige iværksættere, som har børsnoteret deres mindre vækstvirksomhed og har måtte betale millioner i lagerskat på grund af en stor kursstigning, uden at de har solgt aktier, for derefter at se den urealiserede gevinst forsvinde igen efter de kursfald der har været i 2022.
Helst så jeg, at iværksættere og investorer skal behandles ens – uanset som de ejer over eller under 10%. Selv om en fjernelse af 10% grænsen vil være en skattelettelse, som skal finansieres, så vil gevinsten for Danmark være stor og støtte op om regeringsgrundlagets ønske om, at der skal skabes gode muligheder for, at flere vækstvirksomheder slår rødder og bliver store arbejdspladser i Danmark.
Kilde: Folketingstidende.dk
No comments! Be the first commenter?