Wirtek er blandt de overskudsgivende selskaber på First North, og kombinerer sin vækststrategi med årlige udbyttebetalinger.
Da Wirtek i marts 2023 præsenterede sit årsregnskab for 2022, præsenterede de samtidig sit forslag til årets udbytte. Wirtek ønsker at udbetale et samlet udbytte på 3,1 mio. kroner svarende til et udbytte på 0,42 kroner per aktie. Udbyttet skal endeligt godkendes på selskabets generalforsamling, som afholdes den 19. april 2023.
Wirtek realiserede i 2022 en omsætning på 65,7 mio. kroner svarende til en vækst på 45%. Resultatet efter skat endte på 5,1 mio. kroner. Wirtek har dermed flerdoblet både top- og bundlinjen siden 2018, hvor selskabet nåede en omsætning på 20,4 mio. kroner med et resultat efter skat på 1 mio. kroner. Det har ligeledes resulteret i stigende udbyttebetalinger, som fremgår af grafen øverst.
Med resultatet på 5,1 mio. kroner og en samlet udbyttebetaling på 3,1 mio. kroner svarer det forslåede udbytte til en payout-ratio på 57%. Beregnet ud fra aktiens lukkekurs i 2022 svarer udbyttet til en udbytteprocent på 3,4%. Udbyttet stemmer dermed overens med Wirteks udbyttepolitik. I udbyttepolitikken fremgår det, at Wirtek stræber efter en udbytteprocent på minimum 2% samt en payout-ratio, der ikke overstiger 75%.
Wirtek har årligt siden regnskabsåret 2017 løftet sit udbytte. For regnskabsåret 2017 udbetalte Wirtek et udbytte på 0,09 kroner per aktie, hvilket nu er mere end 4-doblet. Såfremt udbyttet godkendes på generalforsamlingen i april 2023, vil Wirtek have udbetalt et samlet udbytte på 0,99 kroner per aktie for de seneste tre regnskabsår. Til disse der så potentialet i Wirtek-aktien tilbage i 2016, kunne man have købt en aktie omkring kurs 1, og have tjent investeringen hjem alene gennem udbytterne.
Når udbyttet forventeligt er godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2023, vil udbyttet efterfølgende blive udbetalt til aktionærerne.
Wirtek udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Wirteks udbytte de seneste syv regnskabsår.
Regnskabsår | Udbytte per aktie | Udbytteprocent | Payout-ratio |
---|---|---|---|
2022 | 0,42 kr. | 3,4% | 57% |
2021 | 0,37 kr. | 2% | 56% |
2020 | 0,2 kr. | 1,5% | 28,2% |
2019 | 0,16 kr. | 2,2% | 73,1% |
2018 | 0,11 kr. | 1,9% | 75,6% |
2017 | 0,09 kr. | 3,1% | 81,6% |
2016 | 0,09 kr. | 7% | 129,1% |
Kilde: Wirteks årsregnskaber.
No comments! Be the first commenter?