2cureX kunne i går præsentere sine foreløbige regnskabstal for første kvartal 2023 samt opfølgning på selskabets operationelle forventninger for hele 2023.
I første kvartal af 2023 viser de foreløbige tal en omsætning på 0,76 mio. svenske kroner, hvilket stemmer overens med selskabets forventninger, der lød på 0,8 mio. svenske kroner. For helåret forventer 2cureX at nå en omsætning på 6 mio. svenske kroner.
2cureX var ved udgangen af kvartalet kommercielt til stede i 20 lande, hvilket de forventer at øge til 25 lande inden årets udgang. De forventer desuden at gennemføre 500 IndiTreat® test fra patienter, hvoraf de første 18 er blevet testet i løbet af første kvartal 2023. Første kvartal har på flere måder været begivenhedsrigt for 2cureX, der bl.a. har modtaget to finansierings-bevillinger (grants).
Det ene grant er på 1 mio. euro fra det tyske Forskningsministerium, mens det andet lyder på 1,5 mio. kroner fra den danske Innovationsfond.
2cureX afholdte i går et event – kvartals update – hvor selskabet præciserede forventningerne til hvert kvartal, hvor man kan se, at der forventes en eksponentiel vækst i løbet af året. 2cureX forklarede også om det nye Specimen Set, der kan være med til at reducere barriererne til nye markeder.
Herudover blev der stillet en lang række gode spørgsmål indenfor bl.a. adaptionen af IndiTreat® produkterne, hvordan produktudviklingen kommer til at påvirke udviklingen finansielt samt en række spørgsmål indenfor, hvordan selskabet arbejder og tracker deres målsætninger. Du kan se eventet gennem følgende link.
No comments! Be the first commenter?