Det danske softwareselskab DecideAct har i dag meddelt, at de har indgået et partnerskab med KPMG Island.
Samarbejdet indebærer bl.a. at de strategier, som KPMG udvikler i samarbejde med deres klienter, bliver opstillet og klargjort til eksekvering i den software, som DecideAct har udviklet. Det betyder for DecideAct, at de lander en ny kunde, hver gang KPMG Island udvikler en implementeringsklar strategi.
DecideActs software kan netop hjælpe med at eksekvere på de strategier, som bliver udviklet. Selv med KPMG Island som partner vil der være naturlige udfordringer ift. implementering og eksekvering af de udviklede strategier. Og her kan DecideActs software bringe stor værdi – helt konkret ved at minimere risikoen for, at selskabet mislykkes med at implementere og eksekvere på deres nye strategi, hvor der årligt spildes milliarder af kroner verden over på strategier, der fejler i implementeringen eller ikke når deres mål.
Ifm. aftalen udtaler CFO, Sigvaldi Egill Lárusson:
Det er en stor fornøjelse at samarbejde med KPMG’s rådgivningsvirksomhed i Island. Vi er meget stolte over den tillid, som de har vist os ved at vælge os som deres partner. Det er særligt spændende for os, både på grund af KPMG’s størrelse, men også fordi de ser de muligheder, der ligger i vores software til at følge op på og berige rådgivningen til deres kunder. Vi ser meget frem til samarbejdet med KPMG Island, som vi er sikre på vil give deres kunder endnu bedre service.
No comments! Be the first commenter?