Brain+ udstedte ifm. deres børsnotering 4,8 mio. warrants. Disse warrants kan konverteres til aktier i perioden den 17. til den 31. oktober 2022.
Warrant prisen er 70% af den volumenvægtede gennemsnitspris i de 10 foregående handelsdage (3-14 okt.). Fredag aften kunne Brain+ meddele, at prisen for at konvertere en warrant til en aktie er 1,638 kroner.
CEO, Kim Baden Kristensen samt to bestyrelsesmedlemmer har i dag valgt at konvertere alle deres warrants til nye aktier. De tre har tilsammen konverteret for 509.808 kroner.
Såfremt alle warrants udnyttes, vil Brain+ hente omtrent 7,84 mio. kroner før udgifter forbundet med udnyttelsen af warrants. Det vil bringe det samlede antal aktier i Brain+ op til 16.604.454. Warrants kan senest handles frem til og med den 27. oktober, hvorefter de fortsat kan indløses frem til den 31. oktober. Resultaterne herfra forventes at komme den 1. november, og de nye aktier kan handles på lige fod med de eksisterende per 9. november.
Brain+ forventer at bruge den nye kapital til at finansiere lanceringen af deres første produkt samt yderligere research i deres produktudvikling. Brain+ har planer om at lancere deres CST – Therapist Companion i Danmark i Q4 2022 og i Tyskland i Q2 2+23. Brain+ arbejder målrettet mod at hjælpe patienter, der lever med mild til moderat demens gennem kognitiv stimulationsterapi.
No comments! Be the first commenter?