Copyright Agent gav i forlængelse af sin virksomhedsbeskrivelse et indblik i selskabets vækstplan.
Grundlæggende fokuserer Copyright Agent på at etablere sig på en række europæiske markeder, hvilket vi så et eksempel på, da selskabet indgik kontrakt med Reuters News Agency. Desuden er Copyright Agent også trådt ind på det australske og newzealandske marked.
Copyright Agent vil etablere sig på nye markeder gennem samarbejde med eksisterende enterprise-kunder. Selskabet har den unikke fordel, at de nuværende kunder har ønske om at udvide samarbejdet til flere områder på tværs af Europa. Dette betyder, at Copyright Agent i samarbejde med kunden kan etablere sig på nye markeder.
Efter etableringen på et nyt marked kan selskabet med lav risiko hente nye kunder på det lokale marked, og ligeledes tilbyde de nye selskaber, at Copyright Agent kan servicere dem på alle de andre markeder, hvor de allerede er etableret. Det giver en styrke og en konkurrencefordel målt op imod de lokale aktører.
Copyright Agent arbejder også en del med produktudvikling som led i sin vækstplan. Målsætningen er, at de kan servicere flest mulige kundetyper og segmenter på tværs af flest mulige markeder. Dette indebærer, at de kan servicere helt ned til enkelte fotografer og de største aktører på markedet gennem enterprise-kunderne.
No comments! Be the first commenter?