CS MEDICA er en dansk medico virksomhed, der udvikler, fremstiller og markedsfører håndkøbsprodukter (OTC) som medicinsk udstyr (MD), kosttilskud og kosmetik indeholdende cannabinoider fra cannabis (såsom CBD, CBG og CBN).
Foreløbig fokuserer virksomheden på 20 produkter med cannabidiol (CBD) rettet mod autoimmune lidelser såsom psoriasis og gigt samt stressrelaterede symptomer herunder bl.a. hårtab. 11 produkter er allerede tilgængelige på det europæiske marked, og yderligere 9 lanceres inden udgangen af 2022, med 11 patentanmeldte produkter.
CS MEDICA er first mover indenfor OTC systemtekniske behandlinger med cannabinoider (CBD, CBG, CBN osv.) fra Cannabis, uden spor af THC (rusmiddel). Virksomhedens produktportefølje, omfattende Medicinsk udstyr, kosmetik og kosttilskud, præsenteres under varemærket CANNASEN® CBD og er fokuseret på cannabinoidernes terapeutiske værdi inden for det autoimmune og stressrelaterede sygdomsområde, med fokus på psoriasis, gigt, smerter, sår og søvnforstyrrelser. Produkterne opdeles i fire overordnede kategorier, som du kan se på det vedhæftede billede.
CS MEDICA investerer løbende i nye og banebrydende teknologier, som afdækker flere kerneområder. Siden 2016 har CS MEDICA brugt og optimeret disse teknologier, forsket i det endocannabinoide system og de mere end 140 kendte phytocannabinoider (fra cannabis) for at levere behandlingsløsninger indenfor sygdomme, hvor cannabinoider har påvist positiv terapeutisk effekt.
CS MEDICA er midt i en ekspansionsproces til relevante markeder over hele Europa og har flere underskrevne distributionsaftaler. Med det europæiske markeds stigende efterspørgsel på produkter, der indeholder cannabinoider, forbereder CS MEDICA sig på at opskalere sin forretning med ambitionen om at indgå nye strategiske partnerskaber, og lancere produkter på det brede europæiske marked.
CS MEDICA blev børsnoteret i september på Spotlight børsen. Kort efter kunne virksomheden meddele markedet om en nedjustering på mere end 50% af den forventede omsætning for regnskabsåret 20/21. Begrundelsen er en udskydelse af godkendelsen fra den etiske komite i Indien grundet Corona. CS MEDICA kunne i sin årsrapport bekræfte, at det ikke har indvirkning på deres omsætningsmål for 21/22 og 22/23, som blev meldt ud ifm. børsnoteringen.
CS MEDICA kunne I regnskabsåret 20/21 præsentere en omsætning på 3,2 mio. kroner for regnskabsåret 20/21, hvor det afledte til et nettooverskud på 647 tusinde kroner, hvilket svarer til en overskudsgrad på 20%. CS MEDICA har i dag mere end 500 salgsoutlets i Europa og forventer en omsætning på 50 mio. kroner for regnskabsåret 21/22 og en omsætning på mere end 150 mio. kroner for regnskabsåret 22/23.
No comments! Be the first commenter?