CS MEDICA kunne fredag i sidste uge meddele, at de har opnået en ny signifikant milepæl på det australske marked.
CS MEDICA har fået godkendt to såkaldte Medical Devices og to kosmetiske produkter, der understøtter selskabets ambition om at udvide de globale sundhedsløsninger. Selskabets lancering i Australien forventes at finde sted i andet kvartal af 2024.
Yderligere 5 produkter er under registreringsprocessen og kunne potentielt blive lanceret på samme tid som de i forvejen godkendte produkter. Salget forventes at ske gennem større farmaceutiske selskaber på tværs af Australien, hvor udgangspunktet er, at der bliver bestilt produkter for i alt op mod 1 mio. kroner.
Godkendelsen på det australske marked har været omstændig og involveret ansøgninger over flere omgange for at opfylde de lokale krav. I denne forbindelse udtaler CEO, Lone Henriksen:
Vi er stolte af, at vi har formået at tilpasse os og forblive compliant og relevante for markedet. Det er et vidnesbyrd om vores teams robusthed og engagement. Registreringen af CANNASEN® Pain Patch, det første ”substance-based” medicinske udstyr med Cannabis Sativa L i Australien, markerer en vigtig milepæl for os. Det demonstrerer vores evne til at navigere i komplekse regulatoriske landskaber.
No comments! Be the first commenter?