DanCann Pharma opererer indenfor medicinsk cannabis, som er et marked i kæmpe vækst. Når der fokuseres på det europæiske marked, forventes der store vækstrater de mange kommende år.
Når alle lande er igennem regulering mv., forventes det, at markedet i Europa udgør 58 mia. Euro. Med de informationer som er tilgængelig på nuværende tidspunkt, formodes det, at der er styr på reguleringer mv. i 2028. Første store skridt for DanCann Pharma er det tyske marked, efterfølgende kommer resten af Europa.
Tyskland var et af de første lande i Europa, som tillod, at medicinsk cannabis bliver givet på recept af alle læger. Markedet for medicinsk cannabis udgjorde i 2018 70 mio. Euro fordelt på mere end 40.000 patienter ifølge det tyske sundhedsforsikring bureau GKV-Spitzenverband.
Dette dækker dog kun over de patienter, som får det igennem en sundhedsforsikring. Det kan ikke trackes, hvor mange recepter der bliver givet til personer, som selv betaler.
Fra 2018 til 2019 vækstede markedet med næsten 70%. Det forventes, at 1 mio. patienter modtager en recept på medicinsk cannabis i 2024. Det samlede marked i Tyskland forventes at udgøre 7,7 mia. Euro i 2028. Det tyske marked forventes dermed at vækste markant de kommende år, hvorfor det er interessant for DanCann Pharma.
No comments! Be the first commenter?