DanCann Pharma har her til morgen annonceret, at de har underskrevet en såkaldt hensigtserklæring med svenske Aureum Pharma.
Hensigtserklæringen er første skridt mod at indgå en bindende forsynings- og distributionsaftale, hvor DanCann vil sælge og eksportere (blomser og granulat), mens Aureum Pharma ompakker, markedsfører og distribuerer produkterne.
Aftalen er skitseret til at løbe over en periode på tre år, hvor begge parter kan udnytte en option til at forlænge et år yderligere. Aftalen står til at binde for en minimumsforpligtelse på 37 mio. SEK fordelt over hele perioden. Aureum Pharma har mulighed for at få eksklusivrettighedder på det svenske marked. Forudsætningen for dette er, at de aftager en årlig minimusmængde.
Ifm. underskrivelse af hensigtserklæringen udtaler CEO, Jeppe Krog Rasmussen:
Jeg er glad for, at svenske patienter i nær fremtid vil få adgang til vores produkter. Kvalitetssikrede, standardiserede, ensartede og rene produkter, som vi er i stand til at fremstille uden nødvendigvis at bruge stråling, hvilket er meget unikt i branchen. Vi er i fuld gang med at øge patienternes adgang til behandling med brug af vores produkter ved at etablere os på flere europæiske markeder, og det forventer vi at kunne fortælle mere om snarest. Vi har dog en særlig tilknytning til Sverige, som er hjemlandet for mange af vores investorer, og vi er stolte over at kunne offentliggøre denne hensigtserklæring med Aureum Pharma, som snarest vil blive afløst af en bindende aftale.
No comments! Be the first commenter?