Dataproces har i dag opjusteret sine forventninger til indeværende regnskabsår, 2024/25. Det er den anden opjustering for regnskabsåret.

Dataproces opjusterer guidance for både omsætning, EBITDA og EBIT i regnskabsåret samt præciserer guidance for vækst i ARR for regnskabsåret 2024/25, hvor der bl.a. i forlængelse af beslutning om udfasning af REVIEW vil blive målt på vækst i ARR på fortsættende produkter.

Selskabet guidance på omsætningen opjusteres til 40-43 mio. kroner fra tidligere 35-40 mio. kroner, på EBITDA til 16-18 mio. kroner fra tidligere DKK 12-16 mio. kroner og på EBIT til 6-8 mio. kroner fra tidligere 4-6 mio. kroner. Guidance for væksten i Annual Recurring Revenue (ARR) på fortsættende produkter fastsættes til 35-45% i forhold til 2023/24, mens vækst i Annual Recurring Revenue (ARR), hvor de oprindelige aftaler på REVIEW indregnes i udgangspunktet justeres til 27-32% vækst i forhold til 2023/24 fra tidligere DKK 30-40%.

CEO hos Dataproces, Michael Binderup, sætter bl.a. fokus på, at væksten stadig sker på såvel Software as a Service (SaaS) som på Dataanalyser og Rådgivning alt imens selskabet kontinuerligt har et stærkt fokus på omkostningsstyring. Særligt udviklingen på forretningsområdet Dataanalyser har vist sig mere gunstig end forventet ved indgangen til regnskabsåret, hvilket er den primære årsag til, at Dataproces igen opjusterer guidance på omsætning og indtjening (EBITDA og EBIT). Michael Binderup udtaler fortsættende:

I lyset af vores beslutning i november 2024 om udfasning af vores produkt REVIEW, er vi særligt stolte af, at vi til trods for den ekstraordinære nedskrivning på ca. DKK 2 mio. alligevel kan opjustere også på vores guidance for EBIT. Vi forventer nu en omsætning på DKK 40-43 mio., hvilket er højere end guidet i vores seneste guidance, og da vi nu er så langt inde i regnskabsåret har vi også kunne indsnævre spændet i guidance for omsætningen. Tilsvarende forventer vi et højere EBITDA, nu på DKK 16-18 mio., samt højere EBIT, nu på DKK 6-8 mio.

Vi har oplevet en flot fremgang på vores Annual Recurring Revenue (ARR) på fortsættende produkter (MARS, MARC og KØS) og vores forventninger til væksten på fortsættende produkter er 35-45%. Vores ARR som offentliggjort i årsrapporten for 2023/24 indeholdt ARR fra REVIEW, og vores forventninger til væksten i ARR i alt i regnskabsåret 2024/25 (hvor REVIEW medregnes primo, men ikke nu) er nu 27-32%. Vores tidligere udmeldte guidance for vækst i ARR var 30-40%.