DecideAct har i dag meddelt, at de har opnået sikkerhedscertificeringen ISO 27001:2022 som den første virksomhed inden for Strategy Execution Management Software.
Certificeringen er en international anerkendelse af DecideActs dedikation til at opretholde de højeste standarder inden for informationssikkerhed og datahåndtering. Det bringer virksomheden tættere på at blive den foretrukne softwareleverandør til strategieksekvering og organisatorisk transformation.
Konkret betyder certificeringen, at DecideAct nu kan dokumentere, at dets processer og systemer opfylder strenge krav til bl.a. cybersikkerhed og risikostyring. Dette omfatter forbedret beskyttelse af følsomme data, mere robuste sikkerhedsforanstaltninger og en systematisk tilgang til styring og reduktion af risici forbundet med informationssikkerhed.
For DecideAct betyder denne certificering, at compliancekrav fra store erhvervskunder, offentlige institutioner og brancher med særlig høj compliance håndteres mere effektivt. Dette eliminerer potentielle forhindringer i både den indledende salgsfase og senere i kontraktgennemførelsen, hvilket gør det muligt for DecideAct at fokusere fuldt ud på at levere værdi til deres kunder.
Selskabets COO, Lilja Rut Graetz, udtaler i forlængelse af den nye certificering:
Vi har altid arbejdet med høje sikkerheds- og compliance-standarder, men nu har vi også den officielle certificering til at understøtte vores praksis. ISO 27001-certificeringen er en vigtig milepæl i vores ambition om at blive den foretrukne partner i vores branche, og det giver vores kunder ekstra tillid til at vælge os som deres samarbejdspartner.
No comments! Be the first commenter?