Danske DecideAct har gennem de seneste år bidraget til at modernisere strategisk lederskab gennem teknologi. Dette gøres gennem en cloudbaseret Strategy Execution Management-løsning, og DecideAct har en strategi om at accelerere forretningen gennem inbound leads og strategiske partnerskaber.
DecideAct tilbyder en løsning, alle seriøse virksomheder af en vis størrelse har brug for, og som meget få har på nuværende tidspunkt, nemlig en digital infrastruktur, der gør for strategien, hvad CRM-systemet gør for salg, og økonomisystemet for finans. Med løsningen digitaliseres hele processen omkring implementering, monitorering og opfølgning, hvilket sikrer en højere effektivitet på tværs af organisationen og minimerer risikoen for fejlslagne strategier.
Det estimeres ifølge Brightline Initiative, at der globalt spildes 3 mio. dollars på fejlslagne strategier, hvert eneste minut, samt at tre ud af fire strategier aldrig føres ud i livet eller når deres mål.
DecideActs software er egenudviklet, og kunderne består af både offentlige og private virksomheder, der opererer i en række sektorer i forskellige lande. I februar har DecideAct budt velkommen til sin første kunde på det amerikanske marked, mens de tilbage i september offentliggjorde en canadisk og en islandsk kunde. Det understreger, hvordan DecideActs digitale platform henvender sig til kunder på tværs af landegrænser. Industrien er ny, og der er meget store globale vækstmuligheder. Selskabet udvikler sin løsning i dybden til udvalgte segmenter med fokus på langsigtet værdiskabelse for kunderne.
DecideAct forventes at offentliggøre årsrapport for 2022 den 29. april 2023. Tidligere har selskabet estimeret en årlig vækst i ARR på 80-150%. I november meldte selskabet ud, at det kan være vanskeligt at angive præcist, hvornår target nås, og det forventes, at DecideAct fremover vil komme med løbende opdateringer på status.
No comments! Be the first commenter?