DecideAct meddelte i går, at selskabet oplever stor interesse for deres seneste initiativ i den offentlige sektor.
Knap 40 indkøbschefer fra kommuner i hele Danmark har tilmeldt sig virksomhedens online-workshop, som blev afviklet onsdag den 21. august. Det svarer til over en tredjedel af landets kommuner, hvilket understreger det store behov for digitale løsninger til strategieksekvering.
På workshoppen fik deltagerne indblik i, hvordan digitale værktøjer kan optimere og synliggøre kommunernes indsatser på indkøbsområdet. Med udgangspunkt i Vejen Kommunes succesfulde implementering af DecideActs digitale løsning fik indkøbscheferne præsenteret konkrete metoder til, hvordan de kan følge alle handlinger fra overordnede mål til eksekvering og resultater i realtid.
DecideActs løsning er designet til at være let at implementere og bruge, hvilket gør den til et attraktivt valg for offentlige organisationer, der ønsker at forbedre styringen af deres strategiske prioriteter. Workshoppen var en vigtig platform for vidensdeling og netværk blandt indkøbscheferne, som står med ansvaret for at sikre, at kommunernes indkøbsstrategier bliver eksekveret med succes.
Flemming Videriksen, CEO og medstifter af DecideAct, ser den overvældende tilslutning til workshoppen som en klar indikation på, at kommunerne er klar til at tage de næste skridt i digitaliseringen af deres strategiske processer. Direktøren udtaler:
Vores mål er at hjælpe kommunerne med at udnytte deres ressourcer bedre og sikre, at deres strategier, blandt andet på indkøbsområdet, bliver eksekveret effektivt til gavn for både borgere og medarbejdere.
No comments! Be the first commenter?