DecideAct udsendte lørdag sin årsrapport for 2022, hvor de efter et år præget af vækst og turbulens står stærkere end nogensinde.
DecideAct havde ved udgangen af 2022 en ARR på 10 mio. kroner svarende til en vækst på 37% før churn. Gennem året har DecideAct oplevet en voksende pipeline, og har i dag flere nye aftaler i kontraktfasen end nogensinde. Derudover har selskabet styrket sin teknologiske platform, styrket sin markedsposition, fået nye vigtige kunder og etableret frugtbare partnerskaber.
Churn var 8%, mens antallet af kunder voksede gennem året med 36%. Resultatet for året endte på -20,2 mio. kroner, hvilket var som forventet efter store investeringer i produktudvikling, salg og marketing samt customer succes management. Ved udgangen af året havde DecideAct en kontantbeholdning på 5,4 mio. kroner, mens selskabet i 2023 har sikret en investering på 4,1 mio. kroner ved en rettet emission.
I regnskabet beskriver DecideAct, at selskabet gennem året har hentet flere nye kunder gennem partnerskaber. Dertil er dialogen med en række store potentielle kunder meget positiv, hvor DecideActs salgsteam fornemmer en positiv udvikling blandt potentielle kunder ift. at digitalisere implementeringen af strategier. Aftaler med store selskaber er attraktive for DecideAct, da disse aftaler bl.a. genererer mere omsætning og giver muligheder for mersalg til datterselskaber. Beslutningsprocessen er dog omvendt længere hos denne type selskaber.
Gennem året har DecideAct oplevet stor opbakning fra sine investorer, og med nuværende kapitalgrundlag forventer selskabet ifølge regnskabet at have kapital til at finansiere driften for de kommende 12 måneder. Tidligere i april har DecideAct desuden indgået et partnerskab med det danske rådgivningsselskab Beyond Advisors og er blevet Microsoft partner.
No comments! Be the first commenter?