Donkey Republic, som blev børsnoteret i maj 2021, er førende inden for delecykler på det europæiske marked, og er til stede i +70 byer.
Selskabet er med på flere megatrends som bæredygtighed, delingsøkonomi og urbanisering, og har en vision om at gøre cykel-bylivet bedre for alle gennem selskabets lettilgængelige løsning.
Donkey Rebublic befinder sig i dag i store byer såsom Barcelona, Budapest, Berlin, Rotterdam, Geneva og København. Omkring sommerperioden meddelte selskabet blandt andet om en ny kontrakt i Utrecht i Amsterdam samt Antwerpen-regionen i Belgien.
I første halvår blev der i alt kørt 1 mio. ture med Donkey Republics cykler fordelt på 65.000 brugere og 13.000 cykler. Den gennemsnitlige tur var på 3 km, og ifølge selskabet resulterede dette i en CO2-besparelse på 126,5 tons CO2 samt en besparelse på 18,8 mio. kroner i sundhedsydelser.
Læs mere om Donkey Republics fokus på bæredygtighed her.
Selskabets indtægtsstrømme er opdelt mellem MaaS og SaaS. Efter mange SaaS-børsnoteringer i 2021, er SaaS blevet et velkendt begreb, og i regnskabsåret 2020 kom ca. 25% af omsætningen fra SaaS-konceptet, hvor den resterende del kom fra MaaS. Ved halvårsregnskabet for 2021 vækstede SaaS-forretningen væsentligt, så den nu udgør knap 35% af den samlede omsætning.
Derfor kan Donkey Republic heller ikke sammenlignes med The SaaS Capital index, men har lige nu en P/S-værdi på omkring 7,4x. Ifm. børsnoteringen meddelte selskabet, at de forventer at nå en omsætning på 185-225 mio. kroner i 2024. Baseret ud fra disse forventninger handles aktien lige nu til en forventet P/S-værdi(2024) på 0,7x.
No comments! Be the first commenter?