EgnsINVEST Ejd. Tyskland har i dag offentliggjort foreløbige hovedtal for året 2024 og fjerde kvartal, der viser et ventet resultat på 62 mio. kroner for året.

EgnsINVEST Ejd. Tyskland forventer desuden et EBVAT på 12 mio. kroner, hvilket betyder, at ejendomsværdistigninger for 2024 forventes at udgøre 50 mio. kroner. Det betyder samtidig, at selskabet forventeligt lever op til sine opjusterede forventninger om at nå et EBVAT på 12,0 til 12,6 mio. kroner i 2024. Flere poster kan påvirkes i den endelige opgørelse, herunder valutakursopgørelser, skat mv.

EgnsINVEST Ejendomme Tyskland solgte en ejendom til en privat ejendomsudvikler i slutningen af året til en pris, der lå 20% over den uafhængige valuarvurdering. Handlen blev gennemført i et vanskeligt marked præget af høje renter og blev endelig effektueret 1. januar 2025. Handlen har sammen med selskabets indsats for at sikre attraktive niveauer for erhvervslejekontrakter og lejestigninger i boliglejemål bidraget til værdistigningerne. De forventede værdistigninger på samlet 50 mio. kroner er således opnået uden, at afkastkravet er blevet sænket. Provenuet fra salget af ejendommen er delvist brugt til indfrielse af gæld.

EgnsINVEST Ejd. Tyskland beskriver, at udlejningsmarkedet i Berlin fortsat er yderst attraktivt med lave tomgangsprocenter og en stadig stigende efterspørgsel. Selskabet vil fortsætte med at optimere ejendomsporteføljen og udnytte de gode betingelser, som den store efterspørgsel giver efter især boliglejemål i Berlin.

Årsrapporten med de endelige tal offentliggøres forventeligt den 27. marts 2025.