Vækstaktier

Det lyder som en overskrift, hvor den rationelle investor ville tænke: ”den skal du længere ud på landet med”. Men den er altså god nok.

Svimlende 22 mio. kroner skal Niels Buus betale i skat. Niels Buus er tidligere administrerende direktør for børsnoterede Gomspace, som hører til i Aalborg. Han ejer i dag fortsat en portion aktier, men aktierne har kun en værdi på 1,6 mio. kroner, mens han i sin tid investerede 1,1 mio. kroner. Niels har altså tjent rundt regnet 500 tusinde kroner.

Det lyder jo godt, lige indtil skat banker på, hvilket de gjorde i 2018, hvor Niels Buus modtog en skatteregning på over 20 mio. kroner. I dag bliver ejere, der ejer under 10% af et børsnoteret selskab gennem et holdingselskab, lagerbeskattet med 22% om året. Denne lagerskat ramte Niels Buus, efter Gomspace i september 2017 oplevede en usædvanlig stor kursstigning, hvorfor aktien ved udgangen af 2017 var i kurs 62,38 mod 24,01 ved starten af året. Pludselig havde Niels Buus aktier for omkring 90 mio. kroner. Men paradoksalt nok endte denne stigning som et skattehelvede.

Gomspace blev nemlig ramt af en kortvarig hype, og i december 2018 var kursen skudt ned under kurs 8. Dermed var hele den gevinst, som Niels oplevede i 2017 forsvundet. Dette ser man jævnligt ved nynoterede aktier, der relativt nemt kan blive ramt af store stigninger i starten af sin børsperiode for derefter at blive sendt tilbage igen. Når aktierne falder, står ejerne med under 10% gennem selskab dog med det problem, at deres aktiver falder i værdi, men fortsat bliver beskattet af den tidligere store stigning, selvom der ikke er realiseret en gevinst. De har med andre ord ikke frie midler til at dække skatteregningen, og i Niels’ tilfælde heller ikke aktiver med tilstrækkelige værdi til at dække regningen. Det danner desuden en ny problemstilling, for hvorfor skal man i nogle tilfælde svinges til at sælge sine aktier, selvom man fortsat tror på virksomheden, bare for at dække en skatteregning på en urealiseret gevinst?

En ond spiral

Der er mange aspekter af dette meget specifikke område inden for de danske skatteregler. Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder har dækket det grundigt i en længere periode, hvorfor jeg vil henvise til deres hjemmeside, hvis du vil læse endnu mere omkring forholdene. Berlingske har ligeledes dækket det i en interessant artikelserie kaldet Iværksættere i skatteklemme, som kører i disse dage.

Det er ikke kun Niels Buus, der har været offer for denne lagerskat. Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder har været i kontakt med intet mindre end 15 yderligere personer, der har været hårdt ramt ligesom Niels Buus. En af de virksomheder, der også har været udsat for det, er Penneo. Penneo har ligeledes ejere/stiftere, som ejer under 10% af virksomheden gennem holdingselskab, og har ligesom Gomspace været udsat for en markant kursstigning for derefter at opleve en dalende aktiekurs.

Det har betydet, at ejerne løbende har solgt aktier i markedet for at dække denne skat, da de simpelthen ikke har haft nok frie midler til at dække din millionstore skatteregning. Og hvad betyder det, når ejere sælger ud, som har relativt mange aktier? Det betyder at udbudspres på aktiekursen, der presser kursen ned, og gør både deres egne aktier, men også de private investorers aktier mindre værd. Dette skaber en ond spiral, hvor ikke kun ejerne påvirkes, men også de private investorer, som alene ønsker en opadgående aktiekurs, da de ikke rammes af lagerskattes som ejerne gør.

Denne spiral kan altså i værste tilfælde ende i en situation, hvor ejerne, som i mange tilfælde også fortsat er en del af virksomhedens drift, og de private investorer sidder med modstridende interesser. De private investorer vil gerne se en opadgående aktiekurs, hvorimod stifterne kan blive bekymrede, hvis aktiekursen stiger for meget på kort tid, og det ikke er holdbart på den lange bane.

I den ideelle verden vil stifterne jo gerne se deres virksomhed vokse, bidrage til vækst, nye arbejdspladser og et godt afkast til aktionærerne, men denne lagerskat kan direkte medvirke til at begrænse det, og begrænse iværksætternes motivation for at levere et solidt kursafkast og i den grad også fraholde virksomheder for overhovedet at lade sig børsnotere, og i værste tilfælde søge mod udlandet, hvilket resulterer i tabte danske arbejdspladser.

Udover Penneo har vi desuden også set Moises Pacheco, CTO og medstifter af Shape Robotics, sælge aktier for at dække en regning til skat. I dag når jeg skriver dette blogindlæg, har Berlingske ligeledes bragt sin nyeste artikel i serien, hvor der sættes fokus på Nico Blier-Silvestri, som havde optjent medarbejderaktier i Unity, og fik en stor millionregning fra skat, selvom han ikke havde solgt aktier.

Hvad betyder det for den private?

Efter historien om Niels Buus er kommet i det offentlige lys, har jeg set flere private være bekymret for, om de kan blive ramt af det samme. Det kan jeg godt forstå, fordi først og fremmest er skattereglerne meget komplicerede, og hvem vil risikere at blive beskattet for penge, man ikke har tjent?

For at gøre det kort: Nej, denne lagerskat rammer ikke dig, hvis du investerer privat for frie midler, da det alene gælder, hvis man ejer aktierne gennem et selskab og ejer under 10% af selskabet. Dermed ikke sagt, at det ikke har en betydning for dig, for som jeg netop har beskrevet, kan det danne en ond spiral.

Der er en simpel løsning på dette problem. Selvfølgelig skal ejerne betale skat af deres gevinst, men et realisationsprincippet ville være meget mere bæredygtigt for det danske børsmiljø. Niels Buus burde ikke blive beskattet af en gammel urealiseret gevinst, men i stedet de 500 tusinde kroner, som han reelt har i afkast i skrivende stund.

Kilde: Berlingske