Erria rapporterer halvårligt til markedet, hvorfor der ikke offentliggøres en kvartalsrapport for det netop overståede første kvartal af 2023.
Baseret på nyhedsstrømmen har det dog været en travl start på året hos Erria, hvor regnskabsåret 2022 fik sat punktum med den femte opjustering og efterfølgende årsrapport, der viste en omsætning på 157,9 mio. kroner og et positivt EBITDA på 13,2 mio. kroner.
I januar måned kunne Erria orientere markedet om, at den store aftale med Ørsted fortsat er på et højt aktivitetsniveau. På dette tidspunkt var Erria ved at installere ballastvandsanlæg på det sidste af Ørsteds skibe, og siden indgåelsen af kontrakten i sommeren 2022 har Erria sejlet bæredygtig biomasse til Ørsteds kraftværker.
Alt imens den store aftale med Ørsted spiller en vigtig rolle for Erria, har de gennem første kvartal accelereret sit fokus på Asien, hvor de sidste år købte selskaberne Mermaid Maritime Vietnam og Cathay Seal. Det øgede fokus på Asien betød, at Erria-koncernens danske CEO, Henrik N. Andersen, per 1. februar 2023 også har sat sig i spidsen for Erria Container Services, som beskæftiger ca. 170 medarbejdere på selskabets 7 containerdepoter, som håndterer mere end 150.000 containere om året med Maersk Line som største kunde.
På den næstsidste dag i kvartalet kunne Erria igen give en opdatering fra Asien, hvor datterselskabet Mermaid har indgået flere nye kontrakter, der medvirker til øget vækst de kommende år. Der er indgået kontrakt med PTSC (PetroVietnam), hvor Mermaid skal levere rednings- og sikkerhedsudstyr til Gallaf 3-projektet. Gallaf-3 er Qatars største offshore oliefelt, og et af de største offshore oliefelter, der udvikles i et samarbejde mellem Qatar Petroleum and Total Energies. Mermaid har ligeledes underskrevet en kontrakt med et Vietnamesisk olieselskab, hvor der årligt skal serviceres 400 redningsflåder og 100 redningsbåde. Britiske Harbour Energy og tyske Oldendorff er desuden to relativt nye selskaber i Mermaids partnerportefølje.
No comments! Be the first commenter?