FOM Technologies meddelte i sommeren 2022, at de ville sætte turbo på udvidelsen af den organisatoriske platform, hvilket selskabet sidenhen har eksekveret på.
FOM Technologies meddelte i juli, at de efter sommerferien ville skrue op efter jagten på holdbaserede stjernespillere indenfor alle kernediscipliner af driften. Det var bl.a. inden for områderne finans, salg, produktion, R/D, PR/marketing og IR.
I halvårsregnskabet for 2022 fremgik det, at FOM Technologies havde 16 fuldtidsansatte. Jævnfør selskabets hjemmeside, hvor de har en oversigt over medarbejderne, har selskabet nu 23 ansatte. Flere af de nye medarbejdere er blevet præsenteret på selskabets LinkedIn-side, hvor de bl.a. har præsenteret Michelle Kathrine Nenonen som Content Marketing & PR Manager. Derudover er også Kristoffer Visti Graae ansat som R/D Scientist.
FOM Technologies har i dag et ledelsesteam bestående af CEO Michael Stadi, CIO Martin Kiener, CFO Mona Syed, CSO Michael B. Andersen og VP Head of Production Kamran Ahmed. FOM Technologies har overgået sine oprindelige forventninger fra IPOen, og den styrkede organisation skal være en del af at løfte FOM til næste niveau. En af de kommende store milepæle for FOM Technologies er en forventelig notering på Nasdaq Main Market, som ligeledes indebærer større krav til virksomheden.
No comments! Be the first commenter?