I går kunne FOM Technologies meddele, at de havde fået tildelt en ny kontrakt på Slot die coating udstyr.

I dag meddeler FOM Technologies, at de tilføjer to nye distributører til det globale distributionsnetværk.

FOM Technologies udpeger AVBA som ny distributør for sin Slot die coating teknologi i Israel, og Mitsuwa Frontech Corp. som ny distributør for sin Slot die coating teknologi i Japan.

Læs også: FOM Technologies: Ny kontrakt.

De to distributører er nøje udvalgte, og FOM Technologies er overbeviste om, at de to distributører vil hjælpe selskabet med at nå det fulde salgspotentiale og udbytte positionen på de nævnte markeder. Med en stærk teknisk baggrund har de viden og erfaring til at sikre, at deres anbefalede løsning passer til kundens behov.