Danmark har været det centrale marked for Freetrailer i hele selskabets historie, men i takt med at Freetrailers markedsandel i Danmark er vokset, er udlandet blevet et større fokusområde for Freetrailer.
I maj måned offentliggjorde Freetrailer deres Q3 rapport for selskabets skæve regnskabsår. Her fremgik det, at Freetrailer pr 31. marts 2022 havde 1.411 enheder på det danske marked, hvorfor selskabet er i mål på deres estimat om at nå 1.400 enheder på det danske marked i indeværende regnskabsår.
Med hhv. 800, 288 og 76 enheder på det svenske, norske og tyske marked, er det særligt disse markeder, hvor Freetrailer lige nu ønsker at øge deres tilstedeværelse. I Sverige stræber Freetrailer efter at have 900 enheder ved udgangen af regnskabsåret, mens de på det norske og tyske marked stræber efter hhv. 400 og 200 enheder.
Da Freetrailer senest deltog i et event hos AE Investment Research, præsenterede Philip Filipsen ligeledes de nyeste tal for selskabets langsigtede mål på de forskellige markeder, som fremgår af billedet. I Danmark er målet af nå 2.000 enheder, hvor det i Sverige lyder på 4.000, Norge 2.000 og Tyskland 20.000 enheder. Dermed er potentialet for yderligere vækst i antal enheder særligt udenfor Danmarks grænser.
Et vigtigt tema som Freetrailer-aktionær er derfor først og fremmest at følge udviklingen på disse markeder, men også selskabets yderligere ekspansion. Da vi tidligere i år afholdte et webinar med Philip Filipsen lød det, at man forventer så småt at komme i gang på et yderligere europæisk marked i dette kalenderår. USA har ligeledes været et omtalt emne, men forventeligt lidt længere ude i fremtiden end en yderligere ekspansion i Europa.
No comments! Be the first commenter?