GreenMobility er et af de børsnoterede selskaber, som tilbyder aktionærfordele til sine aktionærer. Aktionærfordele har som navnet antyder til hensigt at skabe nogle fordele for aktionærerne, der skaber yderligere værdi end blot at være aktionær.
Hos GreenMobility kan du få adgang til deres aktionærfordele ved at eje mindst 100 aktier. Med en aktiekurs på omkring 60 kroner pr aktie, svarer det lige nu til at eje aktier for omkring mindst 6.000 kroner. Aktionærfordelene indebærer, at du som aktionær modtager 100 gratis minutter til selskabets biler to gange om året. Minutterne kan kun bruges af aktionæren og ikke af aktionærens venner eller lignende.
En Renault Zoe koster 5 kr./minut plus midlertidigt energitillæg at benytte som standardpris uden abonnement, hvorfor aktionærfordelene svarer til en årlig fordel på 1.000 kroner, da du modtager 2x 100 gratis minutter. Hvis man aktivt benytter sine aktionærfordele, kan ens aktier dermed være tjent hjem i løbet af 6 år, hvis man altså benytter alle sine årlige minutter. Benytter man ikke sine aktionærfordele, kan de ikke udnyttes til andet, og vil dermed ikke skabe værdi.
Er du aktionær i GreenMobility, kan du registrere dig her og udnytte dine aktionærfordele.
En pakke med 200 minutter koster 500 kr. Så værdien er halvdelen af hvad du skriver, bare fyi.