Happy Helper offentliggør hver måned nøgletal for aktiviteten på selskabets digitale platform for rengøring. Tallene for januar har selskabet i dag offentliggjort.

Selskabet formidlede 3295 rengøringer i måneden, hvilket er en tilbagegang på 52,1% i forhold til samme måned sidste år. Samtidig sluttede måneden med en omsætningsbase på 2.172.162 DKK, hvilket er en tilbagegang på 40,9% i forhold til samme måned sidste år.

Derudover bragte måneden en tilbagegang på 42,4% i dækningsbidraget i forhold til samme måned sidste år, det samlede dækningsbidrag endte på 365.943 DKK i måneden. Tilbagegangen kan højst sandsynligt bl.a. tilskrives selskabets tidligere udmeldte udfordringer om at have nok helpers på platformen.