Konsolidator har i dag løftet sløret for to nye integrationer, nemlig PowerOffice med fokus på at styrke sin position på det norske marked samt Finance & Operations – Dynamics 365 rettet mod større virksomheder.
Denne lancering gør Konsolidator tilgængelig for et større segment af virksomheder, som søger en cloud-baseret add-on til at automatisere rapporteringsprocessen. Med disse integrationer har Konsolidator nu i alt 9 integrationer i porteføljen, der udover PowerOffice og Finance & Operations – Dynamics 365 bl.a. tæller Xero, Sage, Quickbooks, e-conomic og Fortnox.
PowerOffice er en veletableret regnskabssoftware i Norge rettet mod SMV-segmentet, hvor Konsolidator anser platformen som et godt match til Konsolidators gratis testversioner (free trials). Finance & Operations – dynamics 365 er Microsofts mere omfattende ERP-system, og styrker Konsolidators value proposition rettet mod større virksomheder, der allerede har deres finansielle processer i clouden.
Konsolidators CEO, Claus Finderup Grove udtaler i denne forbindelse:
Ved at samarbejde og integrere med PowerOffice og F&O når vi ud til kunder, der passer perfekt til vores niche-produkt, er klar til cloud og har en kompleks konsolidering. Desuden, med den nyeste ERP-integration, øger vi værdien af vores software endnu mere, hvilket er afgørende for at konvertere og fastholde kunder.
No comments! Be the first commenter?